Jeg hedder Lis Abiltrup, er 51 år og uddannet pædagog.
Jeg er gift med Jakob og vi bor i Silkeborg sammen med de to yngste af vores 4 voksne børn.
Jeg elsker sang og musik og at danse både alene eller sammen med andre - til fest eller derhjemme i stuen - og jeg drømmer om at se flere kvinder gøre sig fri af præstations-ræset og egentlig bare ha´ det sjovt.
Til daglig er jeg ansat i en kirke, som leder af Børne- og Familieområdet og i min fritid har jeg gennem en årrække været instruktør i Pilates og Step.
Ved årsskiftet 2020 havde jeg et nytårsforsæt. Jeg ville danse og synge noget mere. Jeg havde tidligere stiftet bekendtskab med Groove til en fest og i 2025 blev jeg endelig færdig som Groove-Facilitator - og jeg ELSKER det! Det er fantastisk at mødes med en flok kvinder hver uge og danse sammen med nogen jeg efterhånden kender godt. MEN det er også sjovt at komme ud til fester og events, hvor jeg kun har mødt værten eller arbejdsgiveren og give deltagerne eller de ansatte en fed førstegangs-oplevelse med Groove.